Andeopskrifter

Fynsk AND á la
orange
1 and (ca 3 kg), 2
appelsiner
Krydderier:
salt, peber, paprika
Marinade:
3/4 dl barbecuesauce eller salsa ketchup, saft af 1 appelsin, 2 dl.
hvidvin
Anden krydres ind-
og udvendigt med salt og peber og smøres ind- og udvendigt med marinaden
og hviler koldt en times tid.
De to appelsiner skrælles, deles og lægges inden i anden. Krydres
udvendigt med paprika.
Anden lægges med brystet nedad på en rist i bradepanden. Steges i 2 timer ved 120 grader, hvorefter den
vendes og steger
videre i 3 timer. Der pensles og udvendigt
med marinaden ca. hver ½ time. Skal IKKE grilles til sidst, da skindet
efter
langtidsstegningen er alt for tyndt til det.
Sauce:
Kødsaften fra bradepanden hældes i en kasserolle og står lidt, hvorefter
det meste af andefedtet sies fra.
Hvis der ikke er nok sauce kan
der evt. tilsættes lidt hønsebouillon.
Jævnes med meljævning - ikke
fløde, da saucen er fed nok i sig selv.
Tilbehør:
Serveres med råstegte kartofler med hvidløg og paprika, evt. også salat
og flute.
ZigeunerAND
i stegeso
Her er en ANDen alternativ
andeopskrift for os, som ikke er til traditionel andesteg
1 and, 4 grønne pebere,
4 tomater
Krydderier:
Salt, paprika, 1 suppevisk
Sovs:
Fedtet skummes af skyen fra
anden og jævnes ganske lidt.
Tilbehør: løse ris kogt med safran
Gnid den rensede and ind- og udvendig med salt og paprika. Kom suppevisken i anden.
Sæt vinger
og lår fast med kødpinde og læg anden i den gennemfugtede stegeso.
Skær
stilk og et stykke af de grønne pebere, så de kan renses for frø og frøstol.
Kom i stedet for 1 tomat i hver peber og sæt stilken på igen. Hold dem
evt. fast med en kødpind.
Stil peberne i hvert sit hjørne af gryden.
Steg anden ved 250 grader i 1¾ til 2 timer, alt efter andens størrelse.
Hæld skyen fra, tag peberne op og efterbrun anden nogle minutter i gryden
uden låg ved grill eller stærk varme,
så den bliver knasende sprød.
Den er blevet køn brun under selve stegningen.
Skum fedtet af skyen og jævn
den ganske lidt. Den må ikke virke som almindelig dansk brun sauce, men
den kan godt farves lidt med kulør.
Til denne krydrede and passer det godt med løse ris, helst kogt med
safran, så de er knaldgule og smager
mere spændende end den almindelige
løse ris.
KarlMortensJuleAND

Denne opskrift kan bruges såvel til MortensAften, til JuleAften eller til
en hvilken som helst aften.
1 stk. and af størrelse tilpasset det antal personer, som skal spise den.
Krydderier: salt, peber, timian, løvstikke
Tilbehør: løg, gulerødder, selleri i tern, porreringe - alt i passende mængde
lidt rødvinseddike - ikke for meget, så bliver det for surt
Sovs: Vinger, hals, kråse, ½ liter vand samt skummet sky fra
bradepanden
Ovnen tændes på 250 grader. Anden
tørres af både indvendigt og udvendigt.
Drysses med salt og peber både
indvendigt og udvendigt.
Læg anden med rygsiden opad på risten over bradepanden og brun den ved
250 grader i 15 min.
Vend anden og brun brystsiden i 15 min.
Skru varmen ned til 175 grader. Tilsæt ½ liter vand.
Steg anden 1 time. Derefter lægges grøntsagerne i bradepanden og koger
med resten af tiden, dvs ca. 3/4 time.
I mellemtiden koges vinger, hals og kråse samt løvstikke i ½
liter vand. Si kogelagen.
Tag anden ud af ovnen og hæld skyen fra. Lad skyen stå lidt og skum
fedtet fra.
Hæld skyen i gryden til den siede kogelage.
Kog det op og jævn
sovsen. Smag den til og tilsæt evt. kulør/kinesisk soyasovs.
Efterbrun anden ved 250 grader i 10-15 min. Lad anden stå mindst 15 min.
inden den skæres for.
Som tilbehør
serveres de kogte grøntsager samt kartofler - enten kogte eller
ovnstegte.
TILBAGE
|