|
Jeg havde en
tryg og lykkelig barndom med
en hjemmegående mor - måske noget overbeskyttet. Gik i privatskole i 10 år.
Realeksamen. I lære på avis. Efterfølgende et par år med shipping. 71-72
teoretisk lægesekretæruddannelse. Fra 1970 til
1975 lægesekretær på psykiatrisk afdeling. Studenterkursus,
nysproglig student i 1977. Derefter Syddansk Universitet. Engelsk bifagseksamen i 1979.
Afbrød studiet og fik job som overlægesekretær på øre-, næse-,
halsafdelingen. Tog bl.a. voksenpædagogisk
grundkursus og underviste lægesekretærelever på Tiegtenskolen og var også
ledende sekretær i et par år.
Gift første
gang med Søren, cand. scient. Jeg boede i Nyborg fra
1975 til 1986.
I 1989 mødte jeg min anden
mand, Per. Han var praktiserende læge, men solgte sin praksis få måneder
efter at vi mødtes, bl.a. fordi han havde et ønske om tidlig pensionering for
at nyde sit otium, mens han var frisk og rask. Det blev dog for kedeligt for ham -
så i påsken 1990 drog han til Nuuk/Godthåb som reservelæge på psykiatrisk
afdeling, Dronning Ingrids Hospital. Vi fik hans hus solgt og jeg drog efter,
idet jeg havde skaffet mig arbejde som lægesekretær på hospitalet. Jeg fik
orlov fra mit job på Odense Universitetshospital. Det blev to spændende og meget
givende år nordpå i
en ganske fremmed kultur og natur. Det var med blødende hjerte, vi rejste
hjem efter to år - men kontrakten udløb, og vi var enige om ikke at
forlænge den. Jeg har flere gange siden været på vej derop igen - og Per har
siden arbejdet der i flere perioder, i vikariater.
Begge mine
eks´er er gode mænd, som jeg
længe bevarede kontakten med. Tog i slutningen af 1970´erne, i
mit første ægteskab, den beslutning, ikke at ville sætte børn i verden, hvilket blev hovedårsagen til
min første skilsmisse. Denne beslutning har siden hen præget mit liv - dog ikke
kun negativt. Det negative har måske været min mangel på tolerance og forståelse
for børn og deres forældre og bedsteforældre - det positive har været friheden, ikke at være
bundet, men at kunne slippe væk, hvis livet (og samlivet især) blev træls og uudholdeligt.
Efter mit sidste ægteskab
havde jeg et par forhold (det første er ikke værd at nævne, det var virkelig
et flop) - men det
sidste har været fint - på godt og ondt. Karl er den bedste mand og ven man kan tænke
sig.
Desværre har han den bagdel, at han bor på landet - det havde jeg aldrig
prøvet, før jeg flyttede ud til ham efter kun at have kendt ham nogle få måneder.
Men det gik slet ikke for mig at bo på landet. Jeg kunne
ikke falde til, følte mig isoleret og udenfor alt, blev mere og mere utilfreds
og ked af det. Tog til slut beslutning om at flytte "hjem" til min
fødeby Odense, for ikke at ødelægge vore liv og vort venskab. Det gjorde jeg
så 1. marts 2003. Jeg har næsten hele mit liv boet i Odense - afbrudt af mit
første ægteskab i Nyborg og de to år i Nuuk/Godthåb.
Efter
hjemkomsten fra Grønland i 1992 fik jeg job i Odense Kommune - som psykolog-/lægesekretær
i socialmedicinsk afdeling. Var i kommunen i ca. 10 år. Men pga. det tiltagende
arbejdsmæssige kaos med utallige kontorflytninger, inkompetente chefer m.v. søgte
jeg væk til et deltids lægesekretærjob i en øre-, næse-, halslægepraksis, hvilket er mit gamle speciale fra min hospitalstid i 1980´erne.
Det var jeg meget glad for - i starten.
Jeg startede
altså på en frisk, arbejdsmæssigt, i en høj alder. Der var meget nyt at lære, og det
var meget anderledes at have med levende mennesker at gøre frem for mine år i
kommunen, hvor jeg mest havde "papirnussearbejde". I klinikken var jeg utrolig
glad for patientkontakten og kollegerne - men men, en af mine chefer mobbede mig
godt og grundigt gennem hele min ansættelse, så jeg til sidst gik ned psykisk,
blev sygemeldt og fyret pr.
1. august 2006, fordi klinikken ikke kunne "tåle" en langtidssygemeldt
medarbejder. Men jeg kunne altså ikke "tåle" at blive mobbet dagligt af en chef.
Ved siden af
mit "officielle" arbejde har jeg, siden jeg kom hjem fra Grønland, i min fritid skrevet
for folk (se min
forretningsside).
Dette besluttede jeg at gøre til min levevej, og jeg fik da også en
flyvende start med mange opgaver. Og det har jeg stadig- væk, selv om
finanskrisen også har ramt min lille biks. Men der er øjensynligt et stort behov for sådan nogen gammeldags sekretærer som mig.
Mange firmaer outsourcer sekretæropgaver, fordi deres ansatte enten
ikke har tid eller ikke er i stand til at udføre opgaverne.
Udover dette flyttede jeg
tilbage til min
Karl, efter at vi havde kendt hinanden i 6 år. Vi flyttede jo sammen kort
tid efter at vi mødtes, men det var alt for tidligt for os begge. Vi har dog holdt sammen og
blev enige om, at vi lige så godt kunne bo sammen på fuld tid, fordi vi
altid var sammen i fritiden, mens jeg boede som single i Odense. Jeg flyttede endeligt til Gelsted 1. oktober
2006, og 1. januar 2007 startede jeg op som selvstændig på fuld tid.
Det
gik rivende stærkt med arbejdet, og jeg har altid
min arbejdskalender fyldt op, godt og vel.
Derfor har jeg allieret mig med 3 dygtige
"skrivepiger", som skriver for mig, når jeg selv
ikke kan nå alle opgaverne.
Måske fortsætter historien om mig - hvem
ved !
Det gjorde den - også i DEN grad.
 |
