Hvem er webmaster?


HOME     |    AVISER/NEWS    |    BANNERE/LINKBANNERS     |    BØGER/BOOKS    |     EDB TIPS&TRICKS/EDP      |    E-KORT/E-CARDS     |

    FRED/PEACE    |     GARFIELD    |    KUNST/ART    |     LAPPER/QUILTS    |   
MAD/FOOD     |    MUSIK/MUSIC    |    RODEKASSE/MISC     |  

  SPAS/FUN    |     SUNDHED/HEALTH    |    SUPERMARKEDER/SUPERMARKETS     |    VENNER/FRIENDS    |    WEBMASTER

FOTOMENU / PHOTO MENU

BLOMSTER/FLOWERS     |    DIVERSE/MISC   |    FRIDA & KENZO     |    FUGLE/BIRDS    |     GRØNLAND/GREENLAND      |    HIMLE/SKYES     |   

HJEMME/AT HOME    |    KARNEVAL/CARNIVAL   |   SKOVENE/THE WOODS    |     REJSER/TRAVELLING      |   VINTER/WINTER







Hvem er jeg? - Et stort spørgsmål at kaste ud i cyberspace.
For det afslører man vel ikke bare sådan lige!!!
Men altså: her er Lenas historie i store træk + nogle fotos.

 

Født i det Herrens år 1948 i Odense, Skt. Hans Sogn,
som eneste barn af post Børge og mor Esther.


Fødselsdag - 1956


 

   
Far - 1960

 
 
Mor - 1960

 

Jeg havde en tryg og lykkelig barndom med en hjemmegående mor - måske noget overbeskyttet. Gik i privatskole i 10 år. Realeksamen. I lære på avis. Efterfølgende et par år med shipping. 71-72 teoretisk lægesekretæruddannelse. Fra 1970 til 1975 lægesekretær på psykiatrisk afdeling. Studenterkursus, nysproglig student i 1977. Derefter Syddansk Universitet. Engelsk bifagseksamen i 1979. Afbrød studiet og fik job som overlægesekretær på øre-, næse-, halsafdelingen. Tog bl.a. voksenpædagogisk grundkursus og underviste lægesekretærelever på Tiegtenskolen og var også ledende sekretær i et par år.

Gift første gang med Søren, cand. scient. Jeg boede i Nyborg fra 1975 til 1986.

I 1989 mødte jeg min anden mand, Per. Han var praktiserende læge, men solgte sin praksis få måneder efter at vi mødtes, bl.a. fordi han havde et ønske om tidlig pensionering for at nyde sit otium, mens han var frisk og rask. Det blev dog for kedeligt for ham - så i påsken 1990 drog han til Nuuk/Godthåb som reservelæge på psykiatrisk afdeling, Dronning Ingrids Hospital. Vi fik hans hus solgt og jeg drog efter, idet jeg havde skaffet mig arbejde som lægesekretær på hospitalet. Jeg fik orlov fra mit job på Odense Universitetshospital. Det blev to spændende og meget givende år nordpå i en ganske fremmed kultur og natur. Det var med blødende hjerte, vi rejste hjem efter to år - men kontrakten udløb, og vi var enige om ikke at forlænge den. Jeg har flere gange siden været på vej derop igen - og Per har siden arbejdet der i flere perioder, i vikariater.

Begge mine eks´er er gode mænd, som jeg længe bevarede kontakten med. Tog i slutningen af 1970´erne, i mit første ægteskab, den beslutning, ikke at ville sætte børn i verden, hvilket blev hovedårsagen til min første skilsmisse. Denne beslutning har siden hen præget mit liv - dog ikke kun negativt. Det negative har måske været min mangel på tolerance og forståelse for børn og deres forældre og bedsteforældre - det positive har været friheden, ikke at være bundet, men at kunne slippe væk, hvis livet (og samlivet især) blev træls og uudholdeligt.

Efter mit sidste ægteskab havde jeg et par forhold (det første er ikke værd at nævne, det var virkelig et flop) - men det sidste har været fint  - på godt og ondt. Karl er den bedste mand og ven man kan tænke sig. Desværre har han den bagdel, at han bor på landet - det havde jeg aldrig prøvet, før jeg flyttede ud til ham efter kun at have kendt ham nogle få måneder. Men det gik slet ikke for mig at bo på landet. Jeg kunne ikke falde til, følte mig isoleret og udenfor alt, blev mere og mere utilfreds og ked af det. Tog til slut beslutning om at flytte "hjem" til min fødeby Odense, for ikke at ødelægge vore liv og vort venskab. Det gjorde jeg så 1. marts 2003. Jeg har næsten hele mit liv boet i Odense - afbrudt af mit første ægteskab i Nyborg og de to år i Nuuk/Godthåb.

Efter hjemkomsten fra Grønland i 1992 fik jeg job i Odense Kommune - som psykolog-/lægesekretær i socialmedicinsk afdeling. Var i kommunen i ca. 10 år. Men pga. det tiltagende arbejdsmæssige kaos med utallige kontorflytninger, inkompetente chefer m.v. søgte jeg væk til et deltids lægesekretærjob i en øre-, næse-, halslægepraksis, hvilket er mit gamle speciale fra min hospitalstid i 1980´erne. Det var jeg meget glad for - i starten.

Jeg startede altså på en frisk, arbejdsmæssigt, i en høj alder. Der var meget nyt at lære, og det var meget anderledes at have med levende mennesker at gøre frem for mine år i kommunen, hvor jeg mest havde "papirnussearbejde". I klinikken var jeg utrolig glad for patientkontakten og kollegerne - men men, en af mine chefer mobbede mig godt og grundigt gennem hele min ansættelse, så jeg til sidst gik ned psykisk, blev sygemeldt og fyret pr. 1. august 2006, fordi klinikken ikke kunne "tåle" en langtidssygemeldt medarbejder. Men jeg kunne altså ikke "tåle" at blive mobbet dagligt af en chef.

Ved siden af mit "officielle" arbejde har jeg, siden jeg kom hjem fra Grønland, i min fritid skrevet for folk (se min forretningsside). Dette besluttede jeg at gøre til min levevej, og jeg fik da også en flyvende start med mange opgaver. Og det har jeg stadig- væk, selv om finanskrisen også har ramt min lille biks. Men der er øjensynligt et stort behov for sådan nogen gammeldags sekretærer som mig. Mange firmaer outsourcer sekretæropgaver, fordi deres ansatte enten ikke har tid eller ikke er i stand til at udføre opgaverne.

Udover dette flyttede jeg tilbage til min Karl, efter at vi havde kendt hinanden i 6 år. Vi flyttede jo sammen kort tid efter at vi mødtes, men det var alt for tidligt for os begge. Vi har dog holdt sammen og blev enige om, at vi lige så godt kunne bo sammen på fuld tid, fordi vi altid var sammen i fritiden, mens jeg boede som single i Odense. Jeg flyttede endeligt til Gelsted 1. oktober 2006, og 1. januar 2007 startede jeg op som selvstændig på fuld tid.

Det gik rivende stærkt med arbejdet, og jeg har altid min arbejdskalender fyldt op, godt og vel. Derfor har jeg allieret mig med 3 dygtige "skrivepiger", som skriver for mig, når jeg selv ikke kan nå alle opgaverne.

Måske fortsætter historien om mig - hvem ved !

Det gjorde den - også i DEN grad.





                                               

©
www.boylen.dk